Thyborøn fæstningen

Den 9. april 1940 trådte tyskerne ind i Danmark og allerede den 10. april ankom de til Thyborøn. Det var ikke nogen tilfældighed, at tyskerne ankom så hurtigt til byen. Den lille fiskerby, som ligger placeret for enden af en 10 km lang tange, var nem at beskytte og den sikrede en god udsigt mod englænderne. Byens meget strategiske placering, var ligeledes meget vigtig for tyskerne, idet den sikrede hele indsejlingen til Limfjorden.

Selvom den tyske hær for længst har forladt Thyborøn, så ses deres spor her stadig. Mest tydelige er sporene i form af de mange forskellige betonbunkere. Der blev bygget 106 bunkerne i Thyborøn, hvor af mange stadig findes. Bunkerne tjente som alt fra radaranlæg til depot og sovebarakker. Thyborøn fik dermed sit eget fæstningsværk.

Ligesom Thyborøn er bunkerne, der ligger hér, også helt unikke. De er såkaldte camouflage bunkere, omend af en noget utraditionel kaliber. Traditionelt set er en camouflage bunker nemlig camoufleret som den omkringliggende natur. Bunkerne i Thyborøn blev dog i stedet camoufleret som Thyborøn. De blev bygget på en sådan måde at de lignede gårde, lader, fabriksbygninger og sommerhuse i området, hvormed de faldt i ét med byen. KYSTCENTRET er stolte over at kunne fremvise den eneste restaurerede camouflagebunker og dermed give alle historieinteresserede muligheden for at se en ægte og autentisk bunker indefra.

Historien om de spændende camouflagebunkere stopper dog ikke blot ved deres konstruktion. Historien om arkitekten bag, Poul Morell Nielsen aka. ”Skildpaddespionen”, er historien om et stykke spionagearbejde i verdensklasse, om mod og selvopofrelse i en tid hvor alt så mørkest ud. På KYSTCENTRET fortæller vi også hele historien om denne lokale og nationale helt.

KALENDER
2 juli 2018
Pris kr. 50 pr. deltager. Min. 5 deltagere - max. 20 deltagere pr. hold – først til mølle. Kom o... Læs mere
3 juli 2018
Mød havets helte, redningsfolkene fra redningsstationen i Thyborøn. Kom ombord på redningsbåden o... Læs mere
Kontakt
image description
Joachim Lassen
Zoolog/Formidler
KystcentretKystcentervej 37680 Thyborøn+45 96 900 200mail@kystcentret.dk © 2018 Facebook Twitter Linkedin Webdesign & CMS by MCB Denmark