21. oktober 2021
Kl. 13:00 - 15:00

Den kæmpestore Thyborøn Fæstning og Skildpaddespionen. En af krigens bedste spioner.

I Thyborøn findes der intet mindre end 106 bunkere, som blev bygget af den tyske besættelsesmagt i Danmark. På bunkerturen går vi igennem noget af det område, der udgør det meget store fæstningsværk, og dermed går turen også igennem den smukke natur.

Både børn og voksne kan her komme med på en tur med mange spændende fortællinger blandt andet et helt enestående spionagearbejde, der regnes blandt noget af det bedste efterretningsarbejde i Europa under Anden Verdenskrig. Historien om Skildpaddespionen.

Vi besøger i forbindelse med fortællingen om Skildpaddespionen Kystcentrets museumsbunker, som er en mandskabsbunker til ti mand.

Praktiske informationer: Mødested er ude foran Kystcentret. Pris er 125 kr for voksne, 65 kr for 12-15 årige og gratis for børn under 12 år.