
Havet flytter rundt med sandet på vores kyster. Nogle steder bliver kysten bredere, mens andre steder fjerner havet sandet, så kysten rykker tilbage.
På Kystcentret er det dig der skal flytte sand og vand - enten med hænderne, fødderne, med vores kæmpe vindblæser eller med en af vores computer animationer.
Du kan bygge strande op - og nedbryde dem igen, eller starte stormfloder, bygge diger og i det hele taget blive klogere på, hvordan kystens landskab er under konstant forandring.